Mayday mayday

2010-09-16T11:03:00.001+02:00

Hjemme hos mig

2010-01-28T22:59:00.002+01:00

Derhjemme 1!

2010-01-20T21:55:00.001+01:00

2010-01-20T21:51:00.002+01:00

LOGBOG 4: INTERIØR.

Et lille monster med afkom

2009-04-30T18:32:00.002+02:00

Ja under en mellemstor sten fandt jeg dette lille monster, som blev taget med om bord. Det ser sødt og fredeligt ud, men når det sådan er med hvalp, så skal man ikke kimse af det.

Næsetangdyr

2009-04-04T09:25:00.002+02:00

Vi havde fået noget underligt tang som hang fast til nogle sten med på skibet og pludselig bevægede det sig! Det viste jeg at være et lille sjovt væsen med en stor næse og hænder og fødder gemt inde bag tangen. Zarah prøvede at give den noget gammelt brød, men det kyllede den tilbage til hende og pegede i stedet på den enorme syltetøjsmad som Jan stor med …. så smurte vi den sådan en, og en til … og en til …! Den er åbenbart glad for søde sager! Vi døbte den ”Næsetangdyret”. Lige nu ligger den og slår mave på dækket og har tilsyneladende ingen planer om at forlade skibet … Jan er bekymret for syltetøjstilstanden, men heldigvis er Zarah i gang med at sylte over nogle spændende bær fra øen!

LOGBOG 3

2009-04-01T12:48:00.005+02:00

Som 1. styrmand har jeg fået den ære at skrive den 3. i rækken af logbøger.
Og det er med lettelse, at jeg kan sige, at vi endelig letter anker. Det har været et langt ophold på denne udsigtens ø, og det har været varmt at stå på de smukke men syrlige strandsten og vente på afgang.

Dog har flere af os gjort fine fund, som vi agter at tage med os videre. Faktisk er lasten ladet med disse fund og alle har bidraget til at finde og laste de uvurderlige skatte.

Nu mangler vi bare at dokumentere disse uvurderlige juveler, så vi ud i al fremtid kan vise dem frem og se tilbage på dem, skulle de med tiden forgå.

Lasten er nemlig ladet med tusindevis af ting, man IKKE BØR KIMSE AF.
Det er vores opgave på bedste vis at dokumentere disse ting.
Mine herre... sæt igang.
Dokumantationsværktøjer efter eget valg.

Ps. skulle det hænde (virker usandsynligt, men sjovt hvis tilfældet) at I støder på ting man helt åbenlyst sagtens kan KIMSE AF, så lav en mindre notits og dokumenter også gerne disse.

Pps. Er opgaven ikke forstået er spørgsmål mere end velkommen. Det vil klæde jer i den forbindelse af medbringe chokolade eller kage.

Info om "Ikke at kimse af"
Udtrykket "ikke kimse ad nogen eller noget" betyder 'ikke foragte nogen eller noget', fx "ham skal man ikke kimse ad".
Den oprindelige betydning af "kimse" i dansk er 'gøre et kast med hovedet, slå med nakken; ofte som udtryk for hovmod, foragt og lignende'.

kilde : Artikel fra Berlingske

Pøj pøj og velkommen ombord.
1.styrmand Zarah

Stenene sveder...kommer vi nogensinde herfra?

2009-02-15T19:32:00.002+01:00

Min udsigtsplads var taget!

2009-01-24T19:54:00.001+01:00

der kom en stork...

2009-01-15T08:53:00.004+01:00

Endelig! Bjerget. Nu bliver alting bedre...

2008-11-27T11:56:00.002+01:00

Intermezzo; På vej til bjerget.

2008-11-25T18:45:00.001+01:00

Aha; Der er i...

2008-11-25T17:44:00.002+01:00

-ikke ligefrem den udsigt jeg havde forventet. Hvor er i andre henne?!?

2008-11-25T16:39:00.002+01:00

2008-11-25T12:43:00.004+01:00

Pyhhha - det var langt. Det er blevet mørkt og jeg gør holdt for natten på en skråning. Fremme i mørket fornemmer jeg at der venter mig et helt andet landskab...

2008-11-25T12:39:00.005+01:00

Der hvor jeg gik hen på øen var der lange lange marker sålænge øjet rakte. Jeg besluttede mig for at finde ud af hvad der var bagved ...

LOGBOG 2.

2008-11-20T17:06:00.001+01:00

Det var hyggeligt at se alle på stranden igen, selvom Zarah nu er en pygmæ og snakker som om hun har slugt en helium beholder. Mens vi stod og ventede på Emil fik vi øje på heksedoktoren som vi jo havde et lille regnskab med. Hurtigt fik vi fat i ham og dikkede ham så voldsomt i mellemgulvet om omkring det ene øje at han tryllede Zarah tilbage til sig selv. Derefter tvang hun ham til at æde sine trylleformularer side for side. Der var vel gået en time med dette forehavende og stadig ingen Emil – vi besluttede at tage ud på båden alligevel – og hvem fandt vi derude? Ja ja nede i sin kahyt var der rigtig godt gang i computerspillene. Det viste sig at han straks vi andre var ude af syne på stranden, var taget tilbage til båden og havde siddet og spillet lige siden.

Vi fik sat alle segl og sejlede ud mod nye eventyr. Alt var fryd og gammen på det smukke skib, jeg havde netop overrasket dem alle med en frisk omgang skipperlapskovs, Jan var forsvundet ned til romtønderne, Emil hvilede i hængekøjen og Zarah hang ud over rælingen, nu i læ siden – lad os bare sige af bitter erfaring – og ingen regnede med at denne trykke tilstand meget snart skulle bringes til ophør.

Da jeg opgjorde mad og rom beholdningen viste der sig at været gjort et ret stort indhug. Et af de bærbare computere er også forsvundet og i nat da jeg forsøgte at holde mig vågen på broen fornemmede jeg helt klart tilstedeværelsen af en anden person. Da jeg vendte mig bevægede en klodset skygge sig op i masten for derefter at falde ned med et hyl og forsvinde. Jeg har ikke turde nævne disse uoverensstemmelser for resten af mandskabet, men jeg tror snart de fatter mistanke, min bestandige rysten, bævren, væltende ting, nervøse latter og stammen afslører mig snart og der er grænser for hvor længe jeg kan slå det hen med, at det må være en allergisk reaktion! Noget er galt!

Fik bekræftet mine bange anelser da der pludseligt tikkede et telegram ind: GIV AGT – MYSTISK PERSON SÅS INDSKIBE SIG LIGE FØR AFGANG – MULIG INDENDITET – PIRATEN SORTHÅR! Åh, ved alle havets skæggede havfruer, vi har en blind passager ombord og muligvis selveste SORTHÅR!

Har videregivet den foruroligende besked til et lamslået mandskab. Solheim meddelte straks at han fra nu af ville han bevogte romtønderne dag og nat. Zarah mente at det måske kunne forklare hvorfor der altid er optaget på lokummet!

Stemningen er spændt på vores båd. Folk er nervøse og pirrelige. Daglige optøjer og knivstikkerier hører nu til dagens orden. Man beskytter det man har kært, jeg selv slipper aldrig min lille skipperbamse mere efter Zarah i går grinende steppede på den med sine højeste hæle mens Emil holdt mig væk med flammekasteren.

Om aftenen holdt vi rådslagning, romflasken gik rundt – indtil den nåede Jan, så kom den pudsigt nok ikke længere – pludselig var det som vi alle blev ramt af en kold vind og der stod han, klædt i en stor sort kappe, det sorte hår klaskende i vinden, i hånden en sabel … næh, et staffeli og det var jo ikke piraten Sorthår, men hans venlige fætter Lars Gabel – virtuosen fra i nærheden af Brovst – artisten fra Thule – ja, whatever men det var en glædelig overraskelse – nu var vi 5!

Næste morgen grundstødte vi på en ø med den mest fantastiske natur.

Øen hed: UDSIGT
Begrænsning: 2 farver – udover s/h

2008-11-20T13:55:00.000+01:00

her er varmt...må snart ombord igen...solstikket truer

2008-11-19T21:20:00.001+01:00

jeg mangler ROM! Jeg TØRSTER!!!! (man kan næsten se det)

2008-11-19T20:20:00.003+01:00

Pygmæ og Spejlbillede

2008-11-18T21:37:00.005+01:00

Så lykkedes det mig at finde en stille pyt på øen, hvori jeg kunne spejle mig og tegne...Tadaaa...

Og ja bedst som jeg stod og smukserede mig, kom øens heksedoktor forbi, og i hvad han beskriver som et uheldigt nys, forvandlede han mig til en pygmæ. Ifølge ham (jeg tror han forsøgte at undskylde) efter folkeslagets fineste skønhedsideal. hmm.

2008-11-17T13:01:00.002+01:00

2008-11-17T12:58:00.001+01:00

2008-11-17T12:55:00.003+01:00

Kat med Z

2008-11-17T00:14:00.001+01:00

2008-11-14T14:39:00.000+01:00

2008-11-14T14:37:00.000+01:00

LOGBOG 01

2008-11-02T09:22:00.001+01:00

De lokale har hele dagen moret sig og peget fingre af os, mens vi har slæbt vort grej gennem de smalle stræder i den lille charmerende sørøver by ud til vandet. Nede ved selve vores stolte skib Mayday Mayday stimlede folk sammen om os, de havde vist aldrig før set folk laste et skib med hovedsagligt computergrej, printere, scannere og ikke mindst Zarah´s enorme trykmaskiner, væve, kasser med japanske tryk og jeg ved ikke hvad. På et tidspunkt blev deres hånlige kommentarer dog for meget for Solheim og han greb fat i en lille fedtet væsel lignende mand for at statuere et eksempel. De gav os andre lidt arbejdsro til at få de 8 tønder med rom og maden ombord, inden vi kort efter fiskede Solheim op af vandet med bådshagen, og lidt efter kunne vi løsne fortøjningerne og forlade den hujende flok af ignoranter.

Ingen af os er jo sejlere og da slet ikke et så stort skib som Mayday Mayday, som er langsomt at manøvrere med, så det må siges at være fantastisk flot, da vi straks efter udmundingen passere en lille gruppe lokale fiskere, at Emil formåede at pløje direkte gennem deres små sjove farvestrålende både og derefter at jagte den eneste som slap uskadt fra vores lille ”uheld”, knap en sømil inden også han måtte springe for livet inden vi slog hans spyttebakke til pindebrænde.

Hvor er der fredsommeligt ude på havet. Jeg selv har overtaget roret og den fantastiske udsigt over det glinsende azurblå hav. Emil daser i hængekøjen, og den klukkende lyd af havets krusninger mod skroget blander sig med Zarah´s hyggelige URGGMMLLL lyde fra styrbord hvor hun har tilbragt de sidste timer, hun løj ikke da hun udbredte sig om sin manglende evne til at udholde søgang. Solheim er, for jeg ved ikke hvilken gang, gået ned for at tjekke om rom tønderne nu er surret ordentligt fast. Sjovt som hver gang han kigger op er det ligesom hans humør bliver bedre og bedre.

Land i sigte råbte Emil fra udkiksposten. Vi sprang straks i bådene og rodede mod land. Ja, Solheim ramte ved siden af og svømmede ind. Den lille ø vi gik i land på hed det underlige navn ”selvportræt” og her skal vi opholde os hver for sig i 2 uger, og indsamle indtryk – og lave udtryk - det bliver spændende – held og lykke til alle!