onsdag den 1. april 2009

LOGBOG 3

Som 1. styrmand har jeg fået den ære at skrive den 3. i rækken af logbøger.
Og det er med lettelse, at jeg kan sige, at vi endelig letter anker. Det har været et langt ophold på denne udsigtens ø, og det har været varmt at stå på de smukke men syrlige strandsten og vente på afgang.

Dog har flere af os gjort fine fund, som vi agter at tage med os videre. Faktisk er lasten ladet med disse fund og alle har bidraget til at finde og laste de uvurderlige skatte.

Nu mangler vi bare at dokumentere disse uvurderlige juveler, så vi ud i al fremtid kan vise dem frem og se tilbage på dem, skulle de med tiden forgå.

Lasten er nemlig ladet med tusindevis af ting, man IKKE BØR KIMSE AF.
Det er vores opgave på bedste vis at dokumentere disse ting.
Mine herre... sæt igang.
Dokumantationsværktøjer efter eget valg.

Ps. skulle det hænde (virker usandsynligt, men sjovt hvis tilfældet) at I støder på ting man helt åbenlyst sagtens kan KIMSE AF, så lav en mindre notits og dokumenter også gerne disse.

Pps. Er opgaven ikke forstået er spørgsmål mere end velkommen. Det vil klæde jer i den forbindelse af medbringe chokolade eller kage.

Info om "Ikke at kimse af"
Udtrykket "ikke kimse ad nogen eller noget" betyder 'ikke foragte nogen eller noget', fx "ham skal man ikke kimse ad".
Den oprindelige betydning af "kimse" i dansk er 'gøre et kast med hovedet, slå med nakken; ofte som udtryk for hovmod, foragt og lignende'.

kilde : Artikel fra Berlingske

Pøj pøj og velkommen ombord.
1.styrmand Zarah

Ingen kommentarer: