LOGBOG 01

De lokale har hele dagen moret sig og peget fingre af os, mens vi har slæbt vort grej gennem de smalle stræder i den lille charmerende sørøver by ud til vandet. Nede ved selve vores stolte skib Mayday Mayday stimlede folk sammen om os, de havde vist aldrig før set folk laste et skib med hovedsagligt computergrej, printere, scannere og ikke mindst Zarah´s enorme trykmaskiner, væve, kasser med japanske tryk og jeg ved ikke hvad. På et tidspunkt blev deres hånlige kommentarer dog for meget for Solheim og han greb fat i en lille fedtet væsel lignende mand for at statuere et eksempel. De gav os andre lidt arbejdsro til at få de 8 tønder med rom og maden ombord, inden vi kort efter fiskede Solheim op af vandet med bådshagen, og lidt efter kunne vi løsne fortøjningerne og forlade den hujende flok af ignoranter.

Ingen af os er jo sejlere og da slet ikke et så stort skib som Mayday Mayday, som er langsomt at manøvrere med, så det må siges at være fantastisk flot, da vi straks efter udmundingen passere en lille gruppe lokale fiskere, at Emil formåede at pløje direkte gennem deres små sjove farvestrålende både og derefter at jagte den eneste som slap uskadt fra vores lille ”uheld”, knap en sømil inden også han måtte springe for livet inden vi slog hans spyttebakke til pindebrænde.

Hvor er der fredsommeligt ude på havet. Jeg selv har overtaget roret og den fantastiske udsigt over det glinsende azurblå hav. Emil daser i hængekøjen, og den klukkende lyd af havets krusninger mod skroget blander sig med Zarah´s hyggelige URGGMMLLL lyde fra styrbord hvor hun har tilbragt de sidste timer, hun løj ikke da hun udbredte sig om sin manglende evne til at udholde søgang. Solheim er, for jeg ved ikke hvilken gang, gået ned for at tjekke om rom tønderne nu er surret ordentligt fast. Sjovt som hver gang han kigger op er det ligesom hans humør bliver bedre og bedre.

Land i sigte råbte Emil fra udkiksposten. Vi sprang straks i bådene og rodede mod land. Ja, Solheim ramte ved siden af og svømmede ind. Den lille ø vi gik i land på hed det underlige navn ”selvportræt” og her skal vi opholde os hver for sig i 2 uger, og indsamle indtryk – og lave udtryk - det bliver spændende – held og lykke til alle!