LOGBOG 2.

Det var hyggeligt at se alle på stranden igen, selvom Zarah nu er en pygmæ og snakker som om hun har slugt en helium beholder. Mens vi stod og ventede på Emil fik vi øje på heksedoktoren som vi jo havde et lille regnskab med. Hurtigt fik vi fat i ham og dikkede ham så voldsomt i mellemgulvet om omkring det ene øje at han tryllede Zarah tilbage til sig selv. Derefter tvang hun ham til at æde sine trylleformularer side for side. Der var vel gået en time med dette forehavende og stadig ingen Emil – vi besluttede at tage ud på båden alligevel – og hvem fandt vi derude? Ja ja nede i sin kahyt var der rigtig godt gang i computerspillene. Det viste sig at han straks vi andre var ude af syne på stranden, var taget tilbage til båden og havde siddet og spillet lige siden.

Vi fik sat alle segl og sejlede ud mod nye eventyr. Alt var fryd og gammen på det smukke skib, jeg havde netop overrasket dem alle med en frisk omgang skipperlapskovs, Jan var forsvundet ned til romtønderne, Emil hvilede i hængekøjen og Zarah hang ud over rælingen, nu i læ siden – lad os bare sige af bitter erfaring – og ingen regnede med at denne trykke tilstand meget snart skulle bringes til ophør.

Da jeg opgjorde mad og rom beholdningen viste der sig at været gjort et ret stort indhug. Et af de bærbare computere er også forsvundet og i nat da jeg forsøgte at holde mig vågen på broen fornemmede jeg helt klart tilstedeværelsen af en anden person. Da jeg vendte mig bevægede en klodset skygge sig op i masten for derefter at falde ned med et hyl og forsvinde. Jeg har ikke turde nævne disse uoverensstemmelser for resten af mandskabet, men jeg tror snart de fatter mistanke, min bestandige rysten, bævren, væltende ting, nervøse latter og stammen afslører mig snart og der er grænser for hvor længe jeg kan slå det hen med, at det må være en allergisk reaktion! Noget er galt!

Fik bekræftet mine bange anelser da der pludseligt tikkede et telegram ind: GIV AGT – MYSTISK PERSON SÅS INDSKIBE SIG LIGE FØR AFGANG – MULIG INDENDITET – PIRATEN SORTHÅR! Åh, ved alle havets skæggede havfruer, vi har en blind passager ombord og muligvis selveste SORTHÅR!

Har videregivet den foruroligende besked til et lamslået mandskab. Solheim meddelte straks at han fra nu af ville han bevogte romtønderne dag og nat. Zarah mente at det måske kunne forklare hvorfor der altid er optaget på lokummet!

Stemningen er spændt på vores båd. Folk er nervøse og pirrelige. Daglige optøjer og knivstikkerier hører nu til dagens orden. Man beskytter det man har kært, jeg selv slipper aldrig min lille skipperbamse mere efter Zarah i går grinende steppede på den med sine højeste hæle mens Emil holdt mig væk med flammekasteren.

Om aftenen holdt vi rådslagning, romflasken gik rundt – indtil den nåede Jan, så kom den pudsigt nok ikke længere – pludselig var det som vi alle blev ramt af en kold vind og der stod han, klædt i en stor sort kappe, det sorte hår klaskende i vinden, i hånden en sabel … næh, et staffeli og det var jo ikke piraten Sorthår, men hans venlige fætter Lars Gabel – virtuosen fra i nærheden af Brovst – artisten fra Thule – ja, whatever men det var en glædelig overraskelse – nu var vi 5!

Næste morgen grundstødte vi på en ø med den mest fantastiske natur.

Øen hed: UDSIGT
Begrænsning: 2 farver – udover s/h